Tee start (forside) Klub Info Aktiviteter Disc Golf Banen Disc Golf Links
Hvad er Disc Golf Disc Golf regler Disc Golf udstyr Kontakt os Tak til

 Disc Golf regler og Golfens ordbog

 
Disc Golf reglerne
 

Her er de 10 vigtigste Disc Golf regler og god vind til dig...

  1. Kast aldrig, når der er mennesker eller dyr inden for rækkevidde
  2. Sørg altid for at have frit udsyn inden du kaster
  3. Man spiller i grupper på max. 4 personer
  4. Alle spillere kaster fra tee-stedet (start) mod kurven (hullet)

     
  5. Derefter kaster man videre fra, hvor frisbeen landede (forreste fod placeres, hvor frisbeen ligger)
  6. Det er altid den spiller, der ligger længst fra kurven, der kaster først
  7. Frisbeen tælles som værende i hul, når den ligger i kurven eller hænger i kæderne
    Den er ikke i hul, hvis den fx ligger oven på kurven eller under den eller hvis den bare har rørt kurven!
  8. Lander frisbeen i søen, en have, på en vej eller fortov, regnes den for "Out of Bounds", spilleren noteres for et strafkast, og frisbeen kastes fra, hvor den forlod banen
  9. Antallet af kast skrives ned for hvert hul og lægges sammen
  10. Vinder er den spiller, der har færrest kast på samtlige huller

Læs Disc Golf reglerne på frisbee.dk klik på Disc Golf regler
PDGA Discgolf regelsæt bogen

Disc Golf ordbogen
Der er mange udtryk i Disc Golf som ligner alm. kuglegolf, 
så hvis du hører os sige hole-in-one, rough, Tee og drive så er der en forklaring her:

  • PAR
    idealscoren på et hul. Er det er par 3 hul, skal golfdiscen i hul på 3 kast
  • BIRDIE
    et kast bedre end par
  • EAGLE
    to slag bedre end par
  • ALBATROS
    tre slag bedre end par. Meget sjældent og kun på par 5 huller
  • HOLE-IN-ONE
    discen i hul på eet kast
  • BOGEY
    et kast dårligere end par
  • DOBBELTBOGEY
    to kast dårligere end par
  • TRIPPELBOGEY
    tre kast dårligere
  • BAG
    tasken som indeholder golfdisc, drikkedunk og scorekort
  • GREEN
    området hvor golfkurven står (hullet)
  • ROUGH
    tæt og højt græs og buskads på banen
  • FAIRWAY
    tætklippet græsområde på banen, hvor discgolferne helst skal kaste deres disc mod hullet
  • TEE-STEDET
    området hvor discgolferne kaster deres første kast mod hullet
    på gode discgolfbaner er der op til 3 tee-steder - hvid, gul og rød
  • DRIVER DISC
    golfdisc der bruges til at kaste langt med, oftest fra tee-stedet
  • MIDRANGE DISC (mellemdistance)
    golfdisc der bruges til mellemlange huller og indspil til kurven

  • PUTTER DISC 
    golfdisc der bruges til at putte (kaste i kurven) med

 

Disc Golf banen
En Disc Golf runde består af 9 eller 18 huller.

På Roskilde Ring banen er der 9 huller og det tager ca. 1 times tid at gå en runde.

Se info om Disc Golf banen, hvor du kan se banekort med længder og par, udprinte scorekort samt finde en kørevejledning til Roskilde Ring.

Disc Golf putt teknik
Sådan kaster du det sidste afgørende kast på et Disc Golf hul... 

  1. Tag sigte og "tænk" den i kurven

  2. Så rammer den kæderne 

  3. og discen er puttet i hul 

  4. Yes, jeg klarede den på par 3

Det er Stephen Skriver, der putter sin golfdisc i kurven.

Billederne er taget på Fredtofteparkens Disc Golf bane i Kokkedal 
en overskyet mandag formiddag. Men vejret holder os ikke tilbage, vi spiller hele året rundt også i snevejr. 

 

Denne side er opdateret: 17. marts 2014